V5-gevinst 10.118 kr i Aarhus
Pos Moseby med Knud Mønster indledte med en gedigen overraskelsen til 21 gange pengene, men siden var det mere favoritbetonede heste, der vandt.
49 spillere havde fundet frem til den rigtige V5-kombination og de fik hver 10.118 kroner.
Pos Moseby (Bounty Toftebjerg) fik et dejligt rygløb på førende Schianto med Birger Jørgensen, og da Mønster vred Pos Moseby ud 100 meter fra mål kunne Schianto ikke finde svar og Pos Moeby vandt sikkert i 1.17.2a/1800 m
Derefter kunne Ronson Cloc (Beaumont Hanover) med Rene Kjær sikkert indfri forventningerne i 2, afdeling. Ostron med Flemming Jensen var længe med fremme udvendigt, men kunne ikke følge med i løbets sidste fase, og Ronson Cloc, der trænes af sin ejer Kaj Jørgensen, vandt sikkert.
Flemming Jensen kom dog på vinderpladsen i det følgende løb, hvor Garcon L L (Joyua d’Amour) befandt sig som en fugl i luften og vandt helt efter behag i 1.17.0/2920 m – en fornem præstation.
Lunden-træner Jens Simoni kørte offensivt med Ragpac (Super Tilly) og tog spids efter 700 meters kørsel. Parret holdt let løbet ud til sikker sejr.
Og endelig kunne Rasmus Toft (Gills Victory) med Gordon Dahl spidse sejren hjem i V5-finalen, hvor den aldrig var truet.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|