V5 blev til V4 på JVB
Overraskelser på stribe gav V5-spillerne svære betingelser på Jydsk Væddeløbsbane, hvor der blev udbetaling til rækker med FIRE rigtige!
Kent Friborg var manden, der med to 20-oddsere i den grad fik “renset” ud blandt V5-kuponerne og allerede efter fjerde afdeling var der ingen rækker tilbage med mulighed for fem rigtige.
Friborgs første sejr kom med No No Esterel (Earthquake) i tiden 1.17,3a/1800 meter efter føring fra start til mål. Det var første sejr siden juli 2011 til No No Esterel, der ejes og trænes af Århus-amatøren Torben Pihljær. Storfavoritten Pleasure Again galoperede fra start og sluttede sidst.
Allerede i det efterfølgende løb var Kent Friborg igen på pletten – denne gang med fynske Kansas (Carmody Lobell), der tog sin første sæsonsejr og 21. sejr i alt.
Bent Svendsen var længe toneangivende med Rolex Boy, men ind på opløbet tog favoritten Race Cowboyland over for Morten Friis. Den var dog chanceløs mod Kansas, der fik andet par udvendig på bagerste langside og op mod mål fløj væk fra konkurrenterne til overlegen sejr i tiden 1.15,3a/2300 meter.
Dagens største favorit Rocky P H (15:10) galoperede ind i første sving og så var dén dag ødelagt for Knud Mønsters sejrshest.
Kansas ejes af Stald Bossen & Nielsen og har gennem hele karrieren været trænet af den fynske amatørkusk Børge Bossen.
Lokal sejr i Golden Cup
Rene Kjær sørgede for lokal sejr i ugens Golden Cup-løb, da han var først over stregen med amatørtrænede Sir Mosebo.
Favoritten Mangagerous kunne ikke følge indvendige Puma L M da startvognen sendte feltet afsted, men ud på sidste omgang overtog Jeppe Juel føringen og første kilometer blev passeret efter 1.17,6.
Tinkelbell – der jagtede sin fjerde sejr på stribe – fik et hårdt løb i dødens de sidste næsten 1100 meter, men formåede alligevel at hænge på hele vejen.
Manragerous ligende vinderen ind på opløbet, men bagfra havde Rene Kjær fået Sir Mosebo op i omdrejning og på de sidste meter fik Chipmate-sønnen kæmpet sig forbi til kneben sejr i tiden 1.16,7a/1800 meter.
Sir Mosebo ejes og trænes af Århus-amatøren Jens Emil Kruse og det var årets anden sejr i 11 starter for den 4-årige vallak, der fik 25.000 kroner for dagens triumf.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 7 | Rex Tinghøj | Knud Mønster | 15,34 | 442 | 11 |
2 | 4 | No No Esterel | Kent Friborg | 24,23 | 5358 | 7,8 |
3 | 8 | Kansas | Kent Friborg | 20,49 | 143565 | – |
4 | 10 | Sir Mosebo | Rene Kjær | 11,77 | 23100 | 6 |
5 | 7 | Rina Chen Hai | Christian Lindhardt | 5,01 | 0 | 4 |
![]() |
||||||
Gevinster for 4 afdelinger rigtige. Antal rækker: 4 Gevinst: 31.904 kr |