V5-3: Playboy CH efter overpace
Arvid Olsen serverede Playboy CH et “sukkerløb”, og da konkurrenterne havde kørt hornene af sig, strøg Olsen Banden med sejren.
Det første stykke vej var der hård kamp om spidsen mellem Ozzy Dalimo og O’Malley’s Tøs. Sidstenævnte løb ud i fejl i første sving.
Preston kom i angreb efter 300 meter, men slippe spidsen ville Jens Simoni ikke.
De første 500 meter gik efer flotte 1.12,8.
Papaya P fandt andet par udvendigt, mens Playboy CH var med i ryg på denne.
Kilometeren blev afviklet efter (for klassen) stærke 1.14,1.
Papaya P angreb midt i sidste sving, og Playboy CH skyggede denne. Midt på opløbet koblede sidstnævnte grebet, og siden holdt Mastery-sønnen oppe til sikker sejr før Papaya P og med Preston til tredjepladsen.
Vindertiden blev 1.15,3a/1600 meter. Jørgen Plambech fik 15.000 kroner for sejren.