01 okt2011
USA: Jeppe kørte for Dubois
Jeppe Juel, der på søndag skal køre Swept To Victory på i hoppeløbet Allerage Farms på The Red Mile i Lexington, fik fredag aften, lokal tid muligheden for at prøve atsmosfæren i et amerikansk løb.
Legendariske Jean Pierre Dubois, der efter at være faldet for aldersgrænsen i Europa, nu satser på Nord Amerika, overlod linerne bag den 3-årige hoppe Terrific Dream (Daguet Rapide) til Jeppe Juel i et løb om 10.000 dollars.
Fra spor 3 sendte Jeppe Juel Terrific Dream i spids, og var førende indtil midt i opløbssvinget.
Terrific Dream sluttede på en femteplads i 1.13.4 og fik 500 dollars i præmie.
Løbet vandtes af Fire In The Cell (Jailhouse Jessee) i 1.12.7.