US-traver til Panamera Racing
Storstalden, Panamera Racing får i løbet af den kommende uge nyindkøbte Andy Revrac hjem fra USA – det er en 3-åring, der i sin sidste start løb 1.10.1 – slået med en mulespids i Lexington.
Andy Revrac er efter Andover Hall og ud af Marvelous Yankee – en ¾-søster til selveste Muscles Yankee – og dermed har Andy Revrac en afstamning, der gør ham til en potentiel avlshingst, hvis han kan udvikle sig yderligere hos sine nye ejere.
I USA har Andy Revrac startet i alt 15 gange og har vundet 3 sejre, 2 anden og 2 tredjepladser og tjent i alt 36.780 dollars.
Som 2-åring blev det blot til 5 starter, hvor han vandt en enkelt sejr i 1.15.4 og tjente 11.700 dollars – placeret løb han 1.12.8.
I år er det blevet til 10 starter, der resulteret i 2 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og 27.080 dollars. Han har vinderrekord 1.11.8, en har som nævnt i indledningen på en tæt andenplads løbet 1.10.1.
Moderen til Andy Recrac, Marvelous Yankee er efter Donerail og Modern Yankee, og det gør hende til ¾ søster til legendariske Muscles Yankee.
Marvelous Yankee er ustartet og blev bedækket som 3-åring – hun har ret beset ikke gjort det store i avlen for udover Andy Revrac har kun to af hendes andre afkom startet, Radiant One (Credit Winner) der placeret har løbet 1.13.1 og som tjente 92.008 dollars – hun er nu følhoppe i Sverige samt Marquis Yankee, der kun nåede en start i en Qualifier.
Det er dog værd at bemærke, at Andy Revrac er første hingste-afkom efter Marvelous Yankee.
Andy Revrac skulle være på vej til Danmark, og har den ellers taget rejsen godt, er det planen at give den en eller to starter i år.
Herhjemme kommer Andy Revrac til at starte med cirka 220.000 kroner i startpræmiesum.