US-sejr til Cowboyland
Knud Erik Ravn, Cowboyland fik i nat en sejr på Harrahs Chester, da hans 3-årige Andover Hall-hoppe, Don’t Think Twice sejrede sikkert for George Napolitano Jr. i 1.12.5.
Efter et par blege indsatser viste Don’t Think Twice sig fra sin bedste side, og indfriede let favoritværdigheden i et løb på 1000 meter-banen, Harrahs Chester.
Don’t Think Twice var kæmpefavorit i spillet – odds 1.10! – og catchdriver George Napoletano Jr havde da heller ikke de store problemer med at bringe hende til en tre længders sejr – førstepræmien var 7.500 dollars.
Det var sæsonens tredje sejr til Don’t Think Twice, der trænes af Dewayne Minor – i år er det blevet til 49.633 dollars i præmie og i alt til 63.819 dollars.
Don’t Think Twice har på en andenplads løbet 1.10.4 – det var for to måneder siden på The Red Mile i Kentucky, hvor hun var tæt på at besejre Hambo Oaks-vinderen Bold and Fresh.