Uro på direktionsgangen
Siden legendariske Carl Andersen for omkring 25 år siden forlod direktørstolen i Det Danske Travselskab har mange søgt at skulle udfylde rollen helt eller delvist, og nu kommer meddelelsen om, at Charlottenlund Travbanens salgsdirektør, Thomas Nielsen stopper sin ansættelse med udgangen af septemer måned.
Vi har modtaget følgende pressemeddelelse:
Thomas Nielsen stopper hos Det Danske Travselskab i september måned.
Salgsdirektør Thomas Nielsen og Det Danske Travselskab er nået til enighed omkring et ophør af ansættelsesforholdet. Thomas Nielsen forlader Det Danske Travselskab med udgangen af september måned 2013.
Det er dog vigtigt for begge parter, at Dansk Trav Derby 2013 bliver afviklet i fælles ånd og dermed er der nået til enighed om en fratrædelse i ultimo september. Indtil da, vil Thomas Nielsen arbejde loyalt for DTS og have sit daglige virke for Travbanen og ville kunne træffes på Lundens kontor samt på eksisterende mail og mobil tlf. nr.
Det Danske Travselskab ønsker Thomas held og lykke fremover.
Bestyrelsen vil informere omkring fremtidsplanerne for selskabet fremtidige organisation i løbet af august/september måned.
MVH
Bestyrelsen – DTS