16 dec2012
Uncommon Night svigtede
Stald Cowboylands 3-årige amerikanske hoppe, Uncommon Night er nu i træning hos norske Per Henriksen i Canada, og i nat startede han Donato Hanover-datteren i et hoppeløb på Woodbine med 23.000 dollars i samlet præmiesum.
Uncommon Night, der således har forladt Dewayne Minors stald, var spillet til favorit til odds 2,40!
I sulkyen sad Jodie Jamieson, der gav Uncommon Night et afventende løb og spillede hendes store speed ud i opløbssvinget. Ind i opløbet kom Uncommon Night i spids, men i en tæt opløbskamp måtte den danskejede traver se sig henvist til en fjerdeplads i 1.12.3.
Løbet vandtes af Majestic Taglet (Majestic Son) med M Ballairgeon i 1.12.1.