Umuligt!
Danskejede Västerbo Prestige med Flemming Jensen stod for en næsten uvirkelig præstation, da den i aftes vandt sin karrieresejr nummer 11 på ÅbyTravet.
Det skulle ikke være muligt!
At miste op mod 50 meter til fra start ved galop– at være totalt tabt af feltet – og så alligevel nå frem og vinde.
Men det gjorde denne prægtige otte-årige vallak, Västerbro Prestige, der kun har startet 24 gange i karrieren.
Efter omgangs kørsel havde Västerbo Prestige fat i feltet efter sin meget dårlige start.
Danske Nico Øland (Rudolf Le Ann) med Jeppe Juel havde ført fra start og passerede kilometeren efter 1.18.3 – Västerbro Prestige har således nok løbet bedre end 1.15. for at nå op.
Med 600 meter tilbage angreb Flemming Jensen og opløbssvinget rundt var parret langt ude i sporene, men det bed godt for Insert Gedé-sønnen, der ind på lige bane havde overtaget og gik frem til klar sejr i 1.16.7/2640 m.
Der var 30.000 SEK i præmie til Västerbo Prestige, der ejes af storstalden, Panamera Racing,
Västerbo Prestige var spillet helt i bund i Vinderspillet – man fristes til at sige – som sædvanligt. Den gav odds 1.58.
Nico Øland var træt i opløbet, men holdt hjem til en fjerdeplads, der var 5.500 SEK værd.
I et sprinterløb havde Flemming Jensen de to hopper, Hairspray (Broadway Hall) med Johnny Takter i sulkyen og egenkørte Keeping Julia (Juliano Star) til start.
Hairspray var tidligt i spids og vandt sæsonens tredje sejr i 1.14.0a/1640 m – præmie 30.000 SEK. Det var hendes 8. sejr i karrieren, og i svenske kroner er det i alt blevet til 302.076 kroner, til hoppen der ejes af Molar-manden, John Petersen.
Keeping Julia, der på ny havde være uheldig i lodtrækningen og startede fra bagspor, blev nummer tre i 1.14.3 – det gav 9.000 SEK i præmie.
Og endnu en dansk sejr, som Jondahl-opdrættet Pure Vacation med Peter Untersteiner stod for.
Pure Vacation sejrede i 1.12.3a/1640 m, og det gav 40.000 SEK i præmie, således den nu har indløbet 822.106 SEK i karrieren.
Derudover var der bl.a. en andenplads til Petrea H med Jeppe Juel, en tredjeplads til Sensation med Kenneth Andersen samt en fjerdeplads til Sky Line med Flemming Jensen.
Se alle resultater og close up fra løbene på Åby Travet på dette link. Klik her