Uhyggeligt uheld på Freehold
Det værste tænkelige uheld med en startbil skete i går på Freehold-banen i New Jersey, idet bilen på en smattet bane skred ud i første sving og drejede 180 grader mod feltet. Kun en af de syv ekvipager undgik at ramle ind i startvognen ellers dens vinger.
Uheldet skete i 5. løb og startbilen havde som altid givet feltet frit, men ind i første sving – på en smattet bane – kom startbilen i slinger og drejede 180 grader rundt. Lige mod feltet, der kom i fuld fart.
Kun en enkelt ekvipage undgik at ramme ind i startbilen ellers dens vinger – de havde simpelthen ingen chancer for at undgå denne påkørsel.
Du kan se uheldet på denne video – klik her
Fem kuske blev kørt på hospitalet – de var alle ved fuld bevidsthed, men endnu er der ingen rapporter om deres tilstand.
5.løb blev naturligvis annulleret og man aflyste resten af eftermiddagens program på Freehold.