Udefra
Noter fra Europa og USA
Frankrig
I dag har en kraftig varme i Berlin medført, at løbene er flyttet til i aften, og i går måtte man aflyse fire løb på galopbanen i Deauvillei Normandiet på grund af et særdeles kraftig tordenskyl, der betød at all weather-banen blev omdannet til noget nær en swimming pool. De fire løb søges gennemført inden det planlagte løbsprogram i dag,
Tyskland
Lørdag blev det kørt forsøg til det tyske Hoppe Derby, hvis rigtige titel er Arthur Knauer Rennen.
De sidste fire ud af fem år har et afkom efter Love You vundet løbet.
Muligheden er også til stede i år, idet der i feltet på 10 findes fire Love You-afkom.
De fire forsøg vandtes alle af favoritterne – hurtigst var Fräulein Wunder (Love You) med Roland Hülskath, der sejrede sikkert i 1.16.1a/1900 m.
Frankrig
Un Mec d’Heripre (Orlando Vici), der vandt Criterium Continental 2012, er atter tilbage i løbene efter at have virket som avlshingst i foråret.
Un Mec d’ Heripre, der trænes af Fabrice Souloy,startede lørdag eftermiddag for første gang siden feburar måned, og det blev til en sikker sejr på Enghien med Jean Michel Bazire i sulkyen.
Un Mec d’Heripre vandt Gruppe III-løbet Prix Dominique Savary med en førstepræmie på 36.000 Euro sikkert i 1.12.7a/2150 m foran Real du Lou (Jag de Bellouet) i 1.12.8 og finskfødte Le Cannibale (Jag de Bellouet) i 1.12.9.
USA
På Yonkers Raceway i New York vandt outsideren Dewycolorintheline (Deweycheatumnhowe) med Ray Schnittker en sikker sejr I Yonkers Trot efter føring fra start.
Dewycolorintheline sejrede i 1.13.1 og tjente 225.000 dollars ved sejren.
På andenpladsen fulgte Fico (Credit Winner) med George Brennan i 1.13.4 – den trænes af svenske Staffan Lind, mens Lauderdale (Deweycheatumnhowe) med Brent Holland blev nummer tre – også i 1.13.4. Den har også svensk træner i Jonas Czernyson
Løbets storfavorit, Dontyouforgetit (Credit Winner) med Brian Sears galoperede fra start, men nåede frem til en fjerdeplads i 1.13.6. Den trænes af Jimmy Takter.
Det var årets første sejr til Dewycolorintheline, der som 2-åring blot vandt en enkelt sejr. Han kostede som åring 110.000 dollars.
Foreløbig er det blevet til 326.457 dollars i karrieren for Dewycolorintheline