Tysk Breeders Crown om 350.000 Euro
Efter amerikansk og svensk forbillede afvikler tysk travsport i den kommende weekend deres Breeders Crown-løb i Berlin med en samlet præmiesum på 350.000 Euro!
Hovedparten af præmiesummerne i Breeders Crown-løbene kommer fra hingsteejerne, men i Tyskland betaler hesteejerne også et indskud ved start på 250 Euro.
Udover hovedløb for hingste og hopper køres der også consolation, og den samlede præmiesum når op i 350.000 Euro eller omkring 2.5 millioner kroner!
Tænk sig hvis vi kunne lave noget lignende i dansk travsport!
Gitte Madsen sender Sunride (Sterling) til start i Berlin på søndag med Michael Schmid i sulkyen i Breeders Crown for 5-7 hingste og vallakker Consolation med 8.000 Euro i samlet præmiesum – det er 60.000 kroner.
Sunride ejes af Niels Thomsens Baltic Stable, der også har Elton Attack (Gigant Neo), der trænes af Tomas Malmqvist, til start i Breeders Crown for 2-årige hingste og vallakker med en samlet præmiesum på 29.125 Euro – cirka 225.000 kroner. Den skal køres af Heinz Wewering
Se mere om hele det tyske Breeders Crown-koncept på dette link – klik her