Tysk Derby-triumf for Michael Larsen
Nordjyden Michael Larsen, der er privatræner for den store tyske hesteejer Marion Jauss, havde en stor dag på Mariendorf-banen i Berlin, hvor staldens heste vandt såvel Hoppe Derby som Hoppe Consolation.
På forhånd så chancerne fine ud for staldens heste, og forventningerne blev indfriet.
What a Feeling (Love You) med Roland Hülskath var storfavorit i Hoppe Derbyet (Arthur Knauer Rennen) med en førstepræmie på 38.0001 Euro og parret vandt helt efter behag i 1,15,2 – det var hendes fjerde sejr i træk og 6. i karrierens ni starter,
Lafoa (Love You), der også blev kørt af Hülskath, havde ikke smagt sejrens sødme tidligere, men vandt nu i 1.16.1/1900 m – der var 5.000 Euro i førstepræmie.
Søndag starter Michael Larsen to heste i det tyske travderby og en af dem, Impact AS er blandt favoritterne.
– Han er helt sikkert med i afgørelsen uden uheld, siger Michael Larsen, der træner 38 heste for Jauss-familien.