Tumble Dust tapper nr 2 i E3-finale
Thomas Lind-Holm opdrættede Tumble Dust med Johnny Takter i sulkyen blev en tapper nummer to i E3-finalen på Ørebro lørdag eftermiddag. Løbet vandtes af stor-outsideren Tiberius F med Bjørn Goop.
I E3-finalen var der lagt op til ny triumf for den hidtil ubesejrede Rolling Stones med Ørjan Kihlström, men efter den havde let fået spids, da andre favoritbetonede heste som Djali Boko og Buenanoche Face galoperede direkte til start, rullede Rolling Stones over i galop midt i første sving.
Det betød, at Marquis Ås med Jorma Kontio fra spor 9 kunne tage spids. Den trænes som bekendt af Tomas Malmqvist, der også træner Tumble Dust.
Tumble Dust kom frem udvendigt for Marquis Ås, men med 500 meter tilbage gik Tumble nu frem og overtog føringen.
Det holdt dog ikke længe, for da Tiberius F (Going Kronos) med Bjørn Goop kom i angreb efter et rygløb, havde Tumble Dust ingen svar.
Tiberius F, der trænes af Helena Burman, gik frem til sikker sejr i 1.11.0a/1609 m – det var-karrierens første sejr!
Vinderodds var i den meget høje ende med 83.04!
Der var 800.000 SEK i førstepræmie, mens Tumble Dust, der på andenpladsen noteredes for 1.12.3 fik 400.000 SEK:
Dermed passerede den millionen i indtjening – helt nøjagtigt 1.189.911 SEK.
Hoppeafdelingen vandtes af Amazon AM (Gigant Neo) med Robert ergh, der sejrede i 1.12.0a/1609 m. Også her var der 800.000 SEK i førstepræmie.