17 sep2013
Triste tal fra Italien
Ikke uventet blev det en trist affære, da den italienske opdrætterforening, Anact i weekenden holdt deres åringsauktion i Milano.
Krisen i italiensk travsport blev for alvor udstillet, da blot 68 heste ud af et katalog på 327 fandt nye ejere.
166 åringer foretrak opdrætterne ikke at fremstille og 93 af de fremstillede blev købt tilbage – heriblandt en lillebroder til tophesten Pascia Lest (Varenne) efter Love You, der blev taget hjem til 35.000 Euro.
68 åringer blev solgt til en gennemsnitspris af 5.404 Euro.
Dyrest var hingsten Titanio CR (Conway Hall – Super Queen, der er en datter af fantomhoppen Nealy Lobell) – den kostede 31.000 Euro og blev købt af hollandske Stal Amsterdam.