Tredjepladser til Thomsens heste
Det blev til tredjepladser til NFT-træneren Henrik Thomsens to startheste, Omaha og Pinocchio HJ på Kalmar-travet søndag eftermiddag.
Omaha (Varenne) med Jørgen Sjunnesson var langsomt afsted fra start og lå længe sidst i feltet. En meget stærk afslutning bragte den helt frem til slut, og den var ikke lang efter vinderen i mål. Omaha noteredes for 1.16.5a/2140 m og fik 10.000 SEK – pladsodds 2.11.
Pinocchio HJ (Gills Victory) med Thomas Uhrberg havde startplads i anden række, og men kom tidligt frem og var med forrygende udgangsduel – den føring efter 700 meters kørsel og var en overgang alene i spids med 20 meter foran feltet.
I opløbet havde Pinocchio HJ ikke meget at byde på, men holdt dog tredjepladsen i 1.15.0a/2140 m – præmie 17.500 SEK – pladsodds 1.50.
Eftermiddagen indledes med en flot dansk sejr, idet Stutteri Sun Hills debutant, Racing Hill ((Love You) sejrede sikkert for Peter Ingves i 1.19.0/2140 m.
Racing Hill, der trænes af Petri Purjo, fik 15.000 SEK i præmie og gav odds 1.67 som vinder og 1.13 i plads.