Travkoryfæer mindes
To af dansk travsports største trænernavne gennem tiderne, Walther Kaiser-Hansen og Mark Ingdam vil fremover blive hædret med hver deres mindeløb i Derbyweekenden.
Såvel Walther Kaiser som Mark Ingdam var kendt for at lave gode ungheste, og derfor har man da også besluttet, at deres respektive mindeløb afvikles for hhv. 3- og 2-åringer.
– Walther Kaiser-Hansens Mindeløb bliver for 3-åringer og med en førstepræmie på 75.000 kroner, mens Mark Ingdams Mindeløb bliver for 2-åringer med en førstepræmie på 50.000 kroner, fortæller Flemming Sunn, Dansk Hestevæddeløb. Distancen er hvert løb er 2000 meter auto.
– Vi håber at kunne skabe en tradition med disse to løb, så de bliver et værdigt minde over to af dansk travsports største navne, siger Flemming Sunn.
Mens de fleste sikkert husker Walther Kaiser-Hansen og hans karriere, kniber det nok mere med Mark Ingdam, der døde i år for 50 år siden.
På Bongos hjemmeside kan du læse mere om Mark Ingdam (foto), der udover at være en dygtig travtræner også var meget innovativ og bl.a. lavede den første startvogn herhjemme for egne midler.
Du finder artiklen på dette link – klik her