Travets Verdenskongres indledt
I Paris er travsportens Verdenskongres indledt i dag – delegater fra 26 lande og organisationer er repræsenteret og vil frem til og med lørdag behandle de fælles problemer somt ravsporten har på verdensplan.
Ved en sammenkomst mandag aften bød Dominique de Bellaique, der er formand for det franske centralforbund, delegaterne velkommen og ridsede nogle af de store problemer som sporten har op.
De Bellaique nævnte bl.a. at det var nødvendigt at indføre en begrænsning af det antal hopper en avlshingst må bedække på verdensplan.
I Frankrig må en hingst højst bedække 100 hopper om året, men kan derudover bruges lige så meget som hingsten nu kan overkomme – og ved brug af frossen sæd er der hingste, der år efter år får flere hundrede føl.
Det ser de Bellaique som en stor fare for racens videre udvikling.
Videre gjorde den franske travformand også opmærksom på problemer med dopingsager samt den konkurrence, der kommer fra virtual racing – der er computerbaseret spil, som vi herhjemme har set i PitStop.