Travets Liga – et stedbarn fra start
I 11. time kom nyheden om, at dansk travsport i lighed med de øvrige nordiske lande nu skulle have et divisionssystem i løbene – herhjemme kaldet en Liga. En god nyhed synes mange, men i ”systemet” får Trav-ligaen en stedmoderlig behandling!
I sidste uge modtog de fleste særnummeret af Traverkalender December 2013.
Særnummeret indeholder bl.a. propositioner for januar og februar, og det indeholder også en orientering om Liga-Travet og om de planlagte finale-dage henover året.
Så lang så godt!
Men hvorfor har man ikke lavet en samlet oversigt over propositionerne til Liga-løbene i januar og februar?
Nu står Liga-løbene under banernes løbsdage, og det virker ikke særligt overskueligt.
I såvel det norske som det svenske propositionshefte, er der en speciel afdeling for V75-løbene.
Det skal vi selvfølgelig også have i den danske Travkalender for Liga-løbene, således hesteejere og trænere hurtigt kan få et overblik over startmulighederne.
Du kan se Travkalenderen med propositioner for januar og februar på dette link – klik her