trav og galop i Italien stopper
Hvis ikke der kommer en mand forbi med en meget stor papkasse med penge så er det slut med trav og galopløb i Italien den 22. februar.
I 8 måneder har hestevæddeløbsporten ikke fået udbetalt præmier og driftsmidler, og nu kan man ikke mere.
Fuldt forståeligt.
Som vi allerede har berettet er historiske baner som Agnano, hvor Lotteri-løbet køres, Derbybane Tordivalle og San Siro, der bl.a. har arrangeret Orsi Mangelli og Nationers Pris nu lukkede og har det været det i flere måneder.
Tordivalle-banens område skule være solgt til fodboldsklubben Roma, der vil bygge et nyt stadion. San Siro er tæt på vej og skal vel være parkeringsplads eller hotel i tilknytning til San Siro fodboldstadion, der ligger så at sige på den anden side af gaden.
I Napoli, hvor Agnano-banen ligger, har der ikke været afviklet løb siden august måned.
Og nu kommer meddelelsen så, at hvis ikke der kommer penge på bordet inden den 22. februar, så er det slut med trav og galopløb i Italien.
For 10-15 år siden var det ellers dansen om guldkalven i Italien.
Store præmier i løbene, opdrætterpræmier på 20 % og et ret stort beløb – jeg tror, de var 20-25.000 kroner – for at godkende en hest til væddeløb.
Men for mange personer havde snablen nede i pegekassen, ligesom den øverste organisation, UNIRE fungerede for dårligt og en deroute, der nu er i gang, blev påbegyndt.
Historisk set har Italien været et af Europas mest betydende travlande gennem historien.
Flere sejre i såvel Prix d’Amerique som i Elitloppet – og flere verdensstjerner – her tænker jeg ikke kun på Varenne, men f.eks. også på Tornese, der i 1960 blev kåret som Italiens mest populære travhest i de seneste 25 år.
Også italiensk galopsport har fostret stjerner f.eks. Ribot, der var ubesejret i 16 starter og på sin samtid blev anset for at være verdens bedste galophest og siden en fremragende avlshingst.