Toppris 350.000 kroner i Norge
På Klasseløpauktionen på Bjerke Travet blev der i aftes solgt 85 ud af 99 fremstillede åringer – topprisen blev 350.000 kroner for en Kadabra-hoppe.
Gennemsnitsprisen for de solgte åringer blev så pæn på 70.600 kroner – 7 heste blev købt tilbage, mens andre 7 slet ikke opnåede noget bud!
Match This One – en hoppe efter Kadabra – Ms Striking (Striking Sahbra)1.12.4/489.692 opnåede topprisen på 350.000 kroner – moderen har tidligere avlet Oh Oh Its Magic (Credit Winner) 1.12.6/$392.202 – vinder af bl..a Lady Suffolk Trot samt Like a Magic One (Like A Prayer), der har banerekorden for 2-åringer på Bjerke Travet med 1.15.8.
Match This One skal trænes af Bjørn Goop i Sverige.
Næstdyrest blev hingsten Enjoythemoment S.C., der er efter Offshore Dream – Familiar Goal v. Armbro Goal, der solgtes for 250.000 kroner.
Moderen har tidligere født bl.a. Trotslikethewind (Pegasus Spur) 1.11.7/$96.550.
Bo Westergaard købte tre heste:
K. K. Andover hingst (Andover Hall – Lupin Vang v. SJ’s Photo) 110.000 kroner – det er moderens første afkom – hun er helsøster til Minos Vang 1.10.8/1.4 mio SEK.
Thai Chanel hoppe (Kadabra – Continental Act v. Armbro Goal) 95.000 kroner – moderens tredje afkom – en helsøster til Thai Chanel, Thai Torres (3 år) har startet 6 gange og vundet 3 sejre, løbet 1.17.3 og tjent 82.000 kroner.
Alphatron hingst (From Above – Just a Joke v. Express Ride) 70.000 kronr – Moderen har endnu ingen startende afkom – hun har selv rekord 1.13.0 – 471.100 SEK.
Stutteri Halbak-Merci havde Tristar Merci, hingst (Dream Vacation – News From Heaven v. Super News med på auktionen og den blev solgt for 100.000 kroner.
News From Heaven har tidligere født bl.a. Repay Merci (Offshore Dream), der har kvalificeret sig til Dansk Trav Kriterium næste sødag.
Der var desuden et par afkom efter danske hopper på auktionen:
Manley, hingst (From Above – Besafe Højgård v. Texas) solgtes for 110.000 kroner, mens Martano, hingst (Fast Photo – New Winning v. Supergill) solgtes for 60.000 kroner.
Alle auktionspriser er i norske kroner.