Topløb på Vincennes
Eftermiddagens løb på Vincennes, der kan følges på Racing Live og kan spilles til i DanToto, indledes med en sportslig perle, hvor flere af Europas bedste 4-og 5-årige travere mødes i Prix Marcel Laurent.
Således findes såvel den italienske Derbyvinder Pascia l’Est med Enrico Bellei, den svenske tophoppe Vincennes med Johanne Lindqvis og danskopdrættede og delvist danskejede Standout med Ôrjan Kihsltröm i feltet.
Hjemmeholdet anføres af Vaux le Vicomte med Jean Michel Bazire, der senest var nummer tre i Europa-derbyet på Solvalla bag Mosaique Face og Thai Broadway.
Et par interessante outsidere er Princess Grif med Mathieu Abrivard og Un Amour d’Haufor med Christian Bigeon.
Løbets distance er 2100 meter auto og den samlede præmiesum er på 120.000 Euro