Topkuske i Ekstra Bladets V65-mester
15 af Danmarks førende travkuske er med i Ekstra Bladets V65- mester der afslutter V65-spillet på Royal Canin Arena i eftermiddag.
På baggrund af resultaterne i V65-løbene på danske baner i 2011 er 15 kuske blevet inviteret til dette løb – To har dog meldt afbud, nemlig Bo Westergaard og Flemming Jensen, og i stedet har Morten Friis og Kent Friborg fået chancen.
Udover æren er der en check på 5.000 kroner til den vindende kusk.
Jeppe Juel, der skal køre favoritten Dusted Again, har Ekstra Bladets læsere mulighed for at møde ved et arrangement inden løbene, og i øvrigt giver Ekstra Bladets søndags-udgave gratis adgang til løbene.
Der er 12 velbesatte løb på programmet, og på banens hjemmeside kan du finde gode tips til løbene på dette link – klik her