Topheste aflivet
Kenneth Nielsen meddeler på sin hjemmeside, at den tidligere V75-vinder Harlan Strømline (1.11,9a-977.000 kr) er blevet aflivet.
Harlan Strømline havde sin bedste sæson i 2003 med seks sejre og 343.000 kroner i indkørte præmier. Den svenskfødte General Three-hingst sluttede karrieren i fjor og har siden været benyttet i avlen.
I Sverige har man sagt farvel til avlshingsten Spotlite Lobell, der er blevet aflivet i en alder af 27 år.
Speedy Somolli-hingstens afkom har alene i Sverige vundet over 311 millioner SEK. De fem mest vindende er:
1. Hilda Zonett – 15.434.377 SEK
2. Västerbo Daylight – 6.320.489 SEK
3. Krama Käll – 5.425.990 SEK
4. Maybe Tomorrow – 4.955.962 SEK
5. Human Behaviour – 4. 214.808 SEK
I Danmark er Spotlite Lobell far til 61 afkom – de mest vindende er Louis Cæsar (1.12,9a-603.000 kr), Expressen (1.15,4a-406.000 kr) og Hey Joe (1.13,4a-290.000 kr).