Topafstammet svensker i dansk debut
NKI Racing Arena Aalborg har løb lørdag aften, hvor der bl.a. er Danmarksdebut for en særdeles velafstammet svensker.
Navnet er Vincero Silvio, som Bent Svendsen har købt til en ny hesteejer, og det er en hest med papirerne i orden. Den 5-årige vallak er således lillebror til topheste som Harmonic Silvio (1.11,4a-2,7 mill. SEK) og Elton Silvio (1.13,2a-1,9 mill. SEK).
I regi Peter Untersteiner har Vincero Silvio ikke imponeret, men måske kan Bent Svendsen finde “melodien” for staldens nye pensionær, som han giver flg. ord med på vejen på NKI Racing Arenas hjemmeside:
– Nyindkøbt hest, som virker meget tiltalende og har gået et enkelt arbejde på Skive Trav efter 1.19/2100 meter. Kender ikke hesten i løbs sammenhæng, men på tider og tidligere præstationer burde den være med fremme.
I skrivende stund er der flg. ændringer til aftenens løb:
3. løb: 12 Sugarlove Vixi udgår
11. løb: 7 Oscar E C udgår
Baneprogram: KLIK HER