Toffifee D – årets solstråle
I fjor kom den svenskejede Solstrålen og snuppede Dansk Hoppe Kriterium, Dansk Avlsløb og Grande Circle 3 års Hoppe Championat. I eftermiddag kan den norskejede Toffifee D lave samme fornemme hattrick på Skive Trav.
Frem til den 22. september var der ikke meget, der tydede på, at Toffifee D var årgangens stjerne på spindesiden.
Hun havde blot vundet en sejr i 1.18.8 og hendes rekord 1.16.5 havde hun sat på en fjerdeplads.
Men i Hoppe Kriteriumsprøven på Charlottenlund Travbane foldede Toffifee D (Great Challenger) sig første gang ud og sejrede for Steen Juul i rekordtiden 1.15.7a/2000 m.
Siden vandt hun Dansk Hoppe Kriterium i 1.15.0a/2000 m – den næsthurtigste vindertid i løbets historie.
Derefter var der et par straffespark i hhv. forsøg og finale i et meget svagt besat Dansk Avlsløb.
I eftermiddag kan Toffifee D vinde Grand Circle Hoppechampionatet med en førstepræmie på 135.000 kroner og der ”krone” en fornem efterår sæson.
Udgangspositionen i anden række bag startvognen er ikke den optimale, og kan måske være den faktor, der fælder årgangens foreløbig mest vindende hoppe.
Skive Trav byder også på finalen Taroks Memorial, hvortil deltagerne har kvalificeret sig i indledende afdelinger på andre baner.
Løbet har ikke færre end tre Derbyvindere i feltet. Stand and Deliver har 20 meter tillæg, mens Repay Merci og Okay Bee starter fra 40 meter. Distancen 2100 meter.
Der afvikles også finale i Tarok-serien, hvor ikke færre end 14 heste kommer til start.
Henrik Dyhrberg er atter live under løbene og kan følges på dette link – klik her
Baneprogrammet kan du downloade på dette link – klik her