29 apr2011
To Påskeføl hos Breed Team 2000
Breed Team 2000 i Herfølge fik to dejlige føl i Påskeferien.
Først blev Mack Lobell-hoppen I’m the One mor til et hingstføl e. Racer Bourbon (foto). Hoppens første afkom er nu 8-årige Mellby Quantas (1.12,8a-671.000 SEK).
Et par dage efter kom Malaika Djuhm med sit første føl, en hingst e. Stand Strong.
– I’m The Ones føl er en fantastisk hingst med enorm udstråling, mens Malaika Djuhm’s er en lidt mindre model, men fin og korrekt i alle henseender. Alt i alt en stærk start på folingsåret, hvor der kommer fire føl mere i løbet af de næste par måneder, siger Bo Jondahl, som i år har booket til hingstene Racer Bourbon, Password, Dream Vacation, Exploit Caf og Make it Happen men han har endnu ikke bestemt hvilken hoppe der går til hvem.