Tips til Vincennes
14 5-årige travere, som man med god ret kan kalde morgendagens stjerner, mødes i 5. løb på Vincennes i eftermiddag.
Den italienske hoppe, 7 Nalda Nof (Supergill), der fransk ejet og i fransk træning, bliver løbets favorit – hun køres af Pierre Levesque.
Nalda Nof imponerede stort, da hun Nytårsdag vandt Prix d’Angouleme på Vincennes helt efter behag i 1.11.4a/2100 m foran Nonant le Pin i 1.11.8 og Amour d’Occagnes i 1.11.9.
Siden har Nalda Nof været nummer tre i Prix de Croix over 2850 meter – og det var helt klart, at det var for langt for hende.
I Prix de Croix var 10 Napoleon Bar (Varenne) nummer to, og jeg tror også, at det er den, der kan komme til at volde Nalda Nof de største problemer i eftermiddag.
Pt står Nalda Nof til 2.2 i odds og Napoleon Bar til 8.4.
4 Amour d’Occagnes (Diamant Gede) er til 6 gange, mens 6 Tabler (Dahir de Prelong) er til 5.9
Efter min mening står løbet kun mellem Nalda Nof og Napoleon Bar – sidstnævnte har startplads indvendigt i anden række – og det kan både være en fælde, men også en fordel.
Og den har Bazire i sulkyen, der efter en svag sæsonstart er ved at komme op i omdrejninger – han vandt to løb onsdag eftermiddag.
Napoleon Bar – Vinder og Plads – er min anbefaling