Tilbage til hverdagen
Efter den forrygende Derbyweekend er det atter hverdag i travdanmark med løb mandag aften på Skive Trav.
Birger Jørgensen og Morten Friis er inden løbsdagen “a point” i toppen med 15 sejre hver, og på papiret står førstnævnte med de bedste chancer, bl.a. i V5-finalen bag Peter Rasmussen-trænede Mickeymousehouston. Hesten vandt sidst den gæstede Skive Trav og har faktisk vundet seks af sine syv sejre netop på hjemmebanen!
På en løbsdag uden de store stjerner til start, ligner V5-spillet en rebus, hvor 4 Petrea H i V5-4 er det bedste bud på en ugarderet. Konkurrencen er lettere i forhold til sidst og opdrætter/ejer Svenn Gregersen er jo i storform fra Derbyweekend, hvor det blev til sejr med Osvald H.
– Petrea H: Hun var meget uheldig i sin Derbyprøve, hvor hun kom godt i opløbet efter et svært løb. Formen kan ikke være bedre og jeg kører efter spids. Hun er en god vinderchance, udtaler Christian Lindhardt på Skive Travs website, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
I skrivende stund er der en enkelt ændring til løbene:
1. løb: 4 Red Runner Morgan udgår
KLIK HER for at downloade programmet.