30 maj2013
Tilbage på sporet
Fam. Albers Racing Inc 3-årige amerikanske Broadway Prince var atter tilbage på vinderpladsen i nat på Harrahs Chester.
Halsbetændelse slog Broadway Prince (Broadway Hall) ud, da den for 14 dage siden startede på Pocono Downs, men nu er den atter i orden.
Med Ron Pierce i sulkyen indfriede den let favoritværdigheden – den var spillet ned til odds 1.30 – på Harrahs Chester, der ligger uden for Philadelphia og sejrede i 1.11.3.a/1609 m.
Der var 7.000 dollars i førstepræmie.
Det var årets tredje start og anden sejr, idet Broadway Prince også vandt sin sæsondebut.