Therumoudsaidfire i rutineløb på JVB
Peter Rudbecks Derbykandidat i 2014, Therumoursaidfire, forventes at sæsondebutere i Frosty Hanovers Mindeløb på Musketerdagen i Skive – men inden da skal sidste års Kriteriumstoer først ud i et rutineløb i Århus.
– Therumoursaidfire (Muscles Yankee) træner og har trænet helt normalt som vi har ønsket, og udviklingen for ham har været som alle andre ungheste, der er blevet et år ældre. Han er blevet lidt større og stærkere, siger Peter Rudbeck til Travservice.dk.
– Han starter definitivt i rutineløb den 6. april i Århus og i Skive den 27. april med mindre han bliver syg. Vi tror og håber selvfølgelig på at hesten kan begå sig i de store 4-årsløb med den klare hovedvægt lagt på danske starter. Det helt store mål er kvalifikation til Dansk Trav Derby.