31 okt2013
The show must go on
Dagen efter Familiens Holmers yndlingshest, Hamble Crown døde var Michael Holmer til start på Fyens Væddeløbsbane, hvor han vandt med Rising Flame.
– Hamble Crown har været en stor del af min barndom og ungdom – ja, jeg er jo nærmest vokset op inden for travsporten med Hamble Crown, fortæller Michael Holmer.
– Det er derfor en mærkelig følelse at have efter sejren i dag – det var som om den sejr ikke rigtig betød noget.
– Det er heller ikke gået rigtigt op for mig endnu, at Hamble Crown er død, slutter Michael Holmer.
Michael Holmer vandt 2. løb på Fyens Væddeløbsbane med den speedige Rising Flame (Love You), der sejrede meget sikkert.