Tarzan og Rafolo fortsætter
I Norge fortsætter Tarzan Simoni og Rafolo succesen – i aftes vandt de begge på Bjerke Travet.
Tarzan Simoni (Demilo Crown) vandt sin tredje sejr i træk med Per Oleg Midtfeld i sulkyen, mens Rafolo (Love You) med Lars Anvar Kolle vandt sin fjerde sejr inden for de sidste fem starter.
Tarzan Simoni har været noget af et eventyr for sine norske ejere, idet den efter et lidt vag start i fjor for alvor har fundet de rette takter ind i 2014, hvor den er gået fra sejr til sejr.
Onsdagens sejr på den norske hovedstadsbane blev hjemført i 1.17.4a/2100 m – præmie 30.000 SEK.
Rafolo har også rullet sig rigtigt ud siden den blev solgt til Norge i efteråret.
Efter onsdagens start siger den norske statistik for Rafolo: 6 starter – 4 sejre – 2 andenpladser.
I aftes vandt Rafolo i 1.16.4/2160 m – præmie 30.000 kroner.