Tarok-filmen på Festival
Selv om Tarok-filmen ikke blev den store publikumssucces herhjemme – lige med undtagelse i Nordvest-Jylland – så forsøger Regner Grasten nu at sælge filmen i udlandet.
Det sker ved deltagelse i film-festivaler, og i sidste uge blev Tarok-filmen vist flere gange under Palm Springs Film festivalen i Californien. Her var den i fint selskab med bl.a. danske topfilm som Jagten og Kvinden i buret.
I slutningen af denne måned skal Tarok-filmen deltage i Göteborg Film Festival, der er Skandinaviens største filmfestival.
Her bliver Tarok-filmen vist tre gange, nemlig på dagene 26., 27. og 31. januar.
Ser du frem til at kunne se filmen hjemme i sofaen, så skal du vente til den 27. marts, hvor Tarok-filmen udkommer på DVD og Blue Ray.
Prisen bliver 149 kroner.