Tålmod belønnet
Foto Ole HIndby
Mandag aften leverede den 4-årige Red Runner Morgan en af aftenens bedste præstation erpå NKI Racing Arena, da den vandt sikkert efter et hårdt løb i dødens.
Med den franske tophingst Love You som fader og en moder, der er søster til datter af Hoppe Derbyvinderen Gloria GT og dermed også søster til Hoppe Derbyvinderen Alfa GT ,har der altid været stillet store forventninger til Red Runner Morgan
I fjor blev den godkendt i juni måned, men nåede aldrig til start.
Først i maj måned i år debuterede Red Runner Morgan, og det skete med en pæn indsats på en andenplads i 1.19.9/2000 m på Skive Trav med træner Peter Rasmussen i sulkyen.
Men siden var det op og ned – ejernes tålmodighed var ved at være opbrugt men hesten skulle have en sidste chance og blev flyttet til Bent Svendsen.
Svendsen har nu startet den ni gange og har vundet 3 sejre og især efter mandagens præstation, har man lov til at forvente, at der ligger mange præmiekroner og venter på Red Runner Morgan.
– Red Runner Morgan trives vældig godt i Aalborg, hvor han har vundet sine tre sejre, fortæller Bent Svendsen.
– – Det er en hest ,der undervejs har haft meget store problemer med sener og led, men det har efterhånden sat sig, ogt nu kommer belønningen for ejernes tålmodighed.
– Jeg tror, at Red Runner Morgan kommer til at gå lige op gennem klasserne uden uheld, fastslår Bent Svendsen
Bent Svendsen vandt også med Super Mario (Timberland), der for første gang smagte sejrens sødme.
– Sweet Mario er en meget stor hest – omkring 1.70 meter – og han har været lidt sen i udviklingen – måske også fordi han har en helfransk moder, men efterhånden som han gror sammen og får magt over sine bevægelser, så skal han nok blive en nyttig hest, siger Bent Svendsen videre.
Som alle heste som Bent Svendsen træner er såvel Red Runner Morgan som Sweet Mario forsynet med skærpesko på bagbenene.
Skærpesko er en sko, der er forsynet med fire bolte, der ii midten har en stift af diamantstål. Derved får hesten bedre fæste på banen – ja, men kan sammenligne det med løbers pigsko eller en golfspillers sko.
– Jeg har altid sat skærpesko på bagbene på de heste jeg træner fra den 1. november – både af hensyn til at kunne træne herhjemme, men også for at sikre at hestene får bedre fat i banen, når vi starter i vinterhalvåret.
– Selvom banepersonalet rundt om på banerne er blevet meget dygtige, så er der vejrforhold der kan drille under en løbsdag,og her finder jeg det nyttigt, at hestene kan få fat med bagbenene i banen. Får en hest ikke ordentligt fat bruger den mange kræfter på at holde sig i trav og bliver dermed hurtigere træt., slutter Bent Svendsen