Takethem mod ny storløbssejr?
Steen Juul-trænede Takethem (foto) favorit i Grand Circle 3-års Championat for hingste og vallakker på NKI Racing Arena Aalborg på søndag.
Takethem imponerede stort ved sejren i Dansk Trav Kriterium og From Above-sønnen, der igen får Knud Mønster i sulkyen, undgår ikke favoritværdigheden når nogle af landets bedste 3-åringer på søndag tørner sammen i årets sidste storløb.
“Nogle” fordi Tano Bork og Tumble Dust som bekendt har valgt at prøve lykken i Europæisk 3-års Championat på Bjerke i næste uge, men der er alligevel samlet et rigtig flot felt, hvor ni heste kæmper om en førstepræmie på 135.000 kroner.
Startliste:
1. Thengill – Peter Untersteiner
2. Takethem – Knud Mønster
3. Tycoon Conway Hall – Steen Juul
4. Therumoursaidfire – Birger Jørgensen
5. Toto – Christian Lindhardt
6. Tabasco Cæsar – René Kjær
7. Ticket To Heaven – Morten Friis
8. Takeabove – Jeppe Juel
9. Tip Esterel – Flemming Jensen