Tabte 175.000 kroner
Det er ikke kun løbspræmierne, der er ekstravagante under Royal Ascot-meetinget. Det er også pr tradition he,r hvor der virkelig stikkes ud hos bookmakerne. En spiller tabte alene 175.000 kroner da en storfavorit svigtede.
Den tid er dog ovre, hvor der blev spillet 100.000 Pund (875.000 kr) vinder på en hest, men på meetingets første dag, var nogle spillere dog ude med den store tegnebog.
Det gik imidlertid ikke så godt for dem i 1. løb, hvor amerikanske Animal Kingdom var storfavorit, men svigtede totalt.
Her var der en enkelt spiller, der havde satset 20.000 Pund (175.000 kroner) på den som vinder til odds 2.00 – altså dobbelt op.
Der blev rapporteret om 5 spil a 5.000 pund og 5 spil a 4.000 pund på Animal Kingdom, så for bookmakerne var det en god start på meetinget.
Men lidt senere svigtede dagens anden storfavorit, Dawn Approach ikke sine tilhængere, da den i et meget tæt opløb afviste næstfavoritten Toronado.
Det var især en spiller meget glad – han havde nemlig spillet 24.000 Pund på Dawn Approch som vinder – og fik 57.000 Pund tilbage (odds 2.38!
Tre andre spillere havde hver satset 10.000 Pund og fik hver 25.000 Pundl
Også hos Bookmakerne skifter odds, og derfor fik de nævnte spillere ikke samme udbytte af deres indskud.
I eftermiddag er det Damernes Dag på Royal Ascot og det er pr tradition den mest besøgte dag i meetinget – mere end 50.000 tilskuere forventes at tage turen ud til Ascot.
Hovedløbet er Ascot Gold Cup over 4 kilometer og med en førstepræmie på små 200.000 Pund.
Det rides klokken 16.45
Du kan spille til alle løbene i DanToto og se løbene på Racing Live.
Vil du have tips til løbene kan du finde dem på dette link – klik her