Syvende sæsonsejr til Final Delivery?
Final Delivery og Lamott solide holdepunkter i aftenens V5-spil på Bornholms Brand Park.
Ole Møller Pedersen har i år haft stor glæde af svenskfødte Final Delivery, der foreløbig har taget seks sejre i 13 starter – og en ny triumf ligger inden for rækkevidde i aftenens 3. løb. Værste modbud bliver Presley, der er tilbage på hjemmebanen med sin ejer og træner, John Gommans i sulkyen. I fejlfri udgave er parret klar til at give favoritten kamp til stregen.
Dagens mest oplagte er den ene af Stefan Lind-Holms stjerner, Lamott, der søger revanche efter en skuffende tredjeplads i sidste start. Trods startspor 7 i 2Tal Østermaries Hurtigløb (5. løb) tror vi ikke Royal Prestige-sønnen taber det løb!
I skrivende stund er der en enkelt ændring til aftenens løb:
8. løb: 6 Wapasha udgår
KLIK HER for at downloade programmet.