Svenskerne købte stort ind
Der blev gjort et indhug i den amerikanske følhoppe-masse i nat, hvor svenske opdrættere købte ikke færre end 23 følhopper på Harrisburg-auktionen. Men en nordmand købte den dyreste!
Dyrest blandt de 23 følhopper, der nu bliver svenske var en storesøster til årets Hambletonian-vinder Royalty for Life, Contrarian, der har Conway Hall som fader og er i fol ved netop faderen til Royalty for Life, Rcs Roalty.
Contrarian, der har rekord 1.13.4 og tjent 24.550 dollars, kostede 80.000 dollars og blev købt i kommission af Bjørn Noren for Courant og Lutfi Kolgjini.
Blandt de øvrige svenske køb bemærker vi at Boko Stables købte 17-årige Dream Valley OM, der er bl.a. er moder til Stutteri Shadows avlshingst The Liquidator for 15.000 dollars – hun er ifol ved Chapter Seven.
Den dyreste følhoppe på auktionen blev købt den norske træner Ingvild Seljord Eriksen, der betalte 110.000 dollars for den canadiske tophoppe Peaceful Way 1.09.5 – 2.7 mio. dollars –ifol ved Credit Winner.
Peaceful Way, der løb fra hun var to til hun var seks år, har været en af travsportens allerbedste hopper gennem tiderne og hun er den følhoppe med størst indtjening, der nogensinde er blevet solgt på en auktion.
Hendes første afkom er Noble Peace Prize (Kadabra) 1.13.1 – 75.411 dollars
Som altid blev der også solgt ”stallion shares” altså bedækningsretter i avlshingste og her blev resultaterne:
Muscles Yankee – 10.000 dollars (bedækningspris 10.000 dollars)
Yankee Glide 20.000 dollars (bedækningspris 15.000 dollars)
Glidemaster 5.000 dollars (bedækningspris 4.000 dollars)
Angus Hall 2.500 – 3.500 dollars (bedækningspis 6.000 dollars)
Conway Hall 7.000 dollars (bedækningspris 7.500 dollars)
Muscle Mass 13.000 dollars (bedækningspris 5.000 dollars)
Donato Hanover 39.000 – 43.000 dollars (bedækningspris 15.000 dollars)
Muscle Hill 80.000 dollars (ej oplyst)
Cantab Hall 55.000 dollars (bedækningspris 10.000 dollars)
Explosive Matter 45.000 dollars (bedækningspris 6.000 dollars)
I forhold til aktionen i fjor er det værd at bemærke, at prisen på en share efter Muscle Hill er steget fra 55.000 og op til 80.000 dollars!
Også for Explosive Matter er prisen steget betragteligt – fra 13.000 dollars og nu til 45.000 dollars.
Procentuelt er prisen Muscle Mass den største – i fjor kostede en share i ham 6.000 dollars – nu blev den solgt for over det dobbelte.
Cantab Halls 55.000 dollars i relation til bedækningsprisen på 10.000 dollars er også bemærkelsesværdig.
Bedækningspriserne er prisen for 2013.
Auktionen slutter i dag, hvor det er løbsheste, der kommer under hammeren.
Du kan se auktionsresultater, katalog samt følge auktionen live fra klokken 16.00 dansk tid på www.theblackbook.com