Svenske Kadett C.D. sikker i UET GP
Den svenske Kadett C. D. med Robert Bergh vandt en sikker sejr i det europæiske travderby, UET Grand Prix på banen i Avenches i Schweiz søndag eftermiddag.
Den formodede bedste svenske deltager, Amaru Bko med Jorma Kontio var ude af løbet med det samme ved galop, og ikke uventet var det den franske storfavorit, Timoko med Richard Westerink, der tog spids i et ganske godt tempo.
Timoko lå en overgang i spids med flere længder foran feltet, der blev ført an af Kadett C.D.
Ind i opløbet hævnede det opskruede tempo, som Westerink havde ladet Timoko løbe i, sig og Kadett C.D. (Scarlet Knight) kunne gå forbi til sikker sejr i ny rekordtid for løbet 1.12.0a/2350 meter – Timoko holdt akkurat andenpladsen i 1.12.2 foran nok en fransk hest, The Best Madrik med Jean Etienne Dubois i 1.12.3.
Mere fransk på fjerdepladsen i Tolca de Bellouet, også i 1.12.3, mens Johan Lejons to heste, Deuximes Piscous 1.12.4 og Amor Rapide 1.13.2 fulgte derefter.
Der var 175.000 Euro i førstepræmie til Kadett K.D., der gav ikke mindre end odds 26.40 i PMU-puljen, mens den i svensk pulje kun gav 7.69!!