Svensk 2-åring i 1.12.9
Efter føring fra start vandt Denim Boko med Per Nordstrøm en sikker sejr i Svensk Uppföddningslöpp i imponerende 1.12.9a/1640 m – en forbedring af den tidligere svenske rekord på 1.14.1!
Denim Boko- en andelshest med mere end 150 ejere hvoraf de 90 var på plads på Jägersro lørdag eftermiddag – vandt svensk travsports ældste løb, Svensk Uppföddningslöpp på imponerende vis i 1.12.9a/1640 m for sin træner Per Nordstrøm.
Denim Boko lagde ud med 1.09.5/500 m og 1.12.3 på kilometeren og med løbets favorit, Nuggets Face (Classic Photo) med Christoffer Eriksson i ryg, så var der næppe mange, der troede, at Denim Boko kunne holde til mål.
Men det gjorde den – og den sejrede – endda uden at være presset – foran Nugget’s Face i 1.13.0, mens der var et stykke ned til tredjehesten Västerbo Love Boat (Love You) med Ulf Ohlson i 1.14.0.
Denim Boko, der her startede for fjerde gang i karrieren, er efter Chocolatier og ud af Radiant Lindy v Dream Vacation – altså en meget ung afstamning!
Denim Boko er sin moders andet afkom – første afkom, Cartier Boko (Kadabra) har rekord 1.16.5.
Førstepræmien i Svensk Uppföddningslöpp var på 600.000 SEK