Svanstedt ustyrlig på Axevalla
Åke Svanstedt var helt ustyrlig tirsdag aften, hvor han vandt programmets syv første løb – deriblandt Hoppeløbet, hvor Nobodybeatsthebeat og Mathilde Trøjborg blev nummer to og tre.
Åke Svanstedt havde bare en af de aftener, hvor han nærmest kunne gå på vandet.
I de første syv løb løste tingene sig ofte til hans fordel og han kunne køre på æresrunde ikke færre en syv gange!!
Det var svensk rekord!
Hvordan heldet fulgte Svanstedt kan illustreres således:
F.eks. var Flemming Jensen førende med Edifice (Enjoy Lavec) i 6. løb, og så ud til at være på vej mod sejren, da Svanstedt angreb og gik forbi.
Edifice og Flemming Jensen kom igen, men netop som de var forrest, så blev det til galop og Svanstedt vandt.
I Artigs Byggs Hoppeløbet med en førstepræmie på 50.000 kroner sæsondebuterede Mathilde Trøjborg (Earthquake) med Flemming Jensen, mens Nobodybeatsthebeat (Dream Vacation) blev kørt af Johnny Takter.
Svanstedt sad bag K L M Prelong (Dahir de Prelong), der var spillet til medfavorit sammen med Mathilde Trøjborg.
Efter 300 meters kørsel sendte Flemming Jensen Mathilde Trøjborg til spids, men en meget hård pullende Nobodybeatsthebeat var hurtigt over staldveninden og overtog – fulgt af Svanstedt.
Det varede dog ikke længe før Flemming Jensen sendte Mathilde Trøjborg frem igen og efter 1000 meter var parret førende med en hårdt pullende Nobodybeatsthebeat i ryg efterfulgt af K L M Prelong.
Ind i opløbet var Mathilde fortsat førende, men nu angrebet af Nobodybeatsthebeat og udvendigt dukkede K L M Prelong op efter at have fået angrebsplads fra tredje indvendigt på opløbshjørnet.
Der blev kæmpet hårdt ned mod mål og til slut havde K L M Prelong overtaget og sikrede dermed Åke Svanstedts hans syvende sejr i træk denne aften!! Vindertiden 1.14.0a/2140 m.
Nobodybeatsthebeat var en klart godkendt nummer to i 1.14.1 kort foran Mathilde Trøjborg i 1.14.2, der helt sikkert går frem efter dette løb.
Dansk sejr blev det dog alligevel til denne aften, da Preben Kjærsgaard vandt med sin egen Premiere F H (SJ’s Photo) i 1.19.3a/2140 m – det var den lille røde hoppes første sejr i karrierens tredje start.
Komplet resultatliste fra Axevalla på dette link – klik her