Svær start for Deweycheatumnhowe
I USA har man med stor spænding fulgt Hambletonian-vinderen Deweycheatumnhowe første årgang på banerne. I aftes havde Deweycheatumnhowe 14 ud af 20 startende i finalerne i Kentucky Sire Stake.
Det første indtryk er altid det bedste, og i de senere år har nye hingste som Andover Hall og Donato Hanover fået en flyvende start på deres avlskarriere.
At man så kan diskutere om successen er fulgt op er en anden sag.
I år har interessen samlet sig om Deweycheatumnhowe, der har sin første årgang fremme, og indtil nu er resultat pænt, men ikke prangende.
Efter søndagens finaler i Kentucky Sire Stakes ligger Deweycheatumnhowe på en 9 plads på hingstelisten (2-åringer) med en afkomsindtjening på 655.358 dollars – Cantab Hall er i spids med 1.6 mio. foran Credit Winner med 1.2 og Donato Hanover med 1 million dollars.
Med 14 ud af 20 startende i de to finaler for 2-åringer i Kentucky Sire Stakes på The Red Mile i aftes havde Deweycheatumnhowe gode muligheder for at spille en dominerende rolle på resultatlisterne.
Det gjorde han også med sine hingste, idet de fire første i hingsteafdelingen var efter Deweycheatumnhowe.
Mystical Dew med Tyler Smith var favorit og den indfriede forventningerne ved at sejre sikkert i 1.11.7
Hos hopperne blev det derimod til sejr til Andie Sophia, der har Like a Prayer som fader – den vandt efter kamp med Simone Hall (Deweycheatumnhowe) – begge i 1.12.0
I dette løb var danskejede Kijafa (Deweycheatumnhowe) til start, men den sluttede på en syvendeplads i 1.13.4.
Like a Prayer havde også vinderen og nummer to hos de 3-årige hopper, hvor Northern Miss Hall sejrede for Dan Noble i 1.11.5.
Hos hingstene vandt Fusion Man (Valley Victor) ned Tyler Smith helt efter behag i flotte 1.10.1.
Hver finale var doteret med 250.000 dollars!