Super Arnie er død
En af Europas allerbedste avlshingste, Super Arnie er død, 26 år gammel.
Gennem årene har Super Arnie leveret den ene kanon efter den anden – hans 1.831 svenskregistrerede afkom har tilsammen vundet 439 millioner kroner og vundet 5.542 sejre.
Super Arnie er fader til Prix d’Amerique-vinderen Gigant Neo, til Super Light, verdensrekordholderen Beanie M M, Koster Memorial-vinderneNoras Bean og Camilla Highness samt ikke mindst den lovende 4-årige hoppe, Fascination.
I Sverige har Super Arnie været hingstechampion i 2006, 2007, 2008 og 2009 og 73 af hans afkom er blevet millionærer.
9 af dem har vundet mere end 5 millioner kroner – tre af disse er hopper.
I Danmark er Super Arnie bl.a. fader til vinderen af Dansk Trav Kriterium, Spikeld, der er en af årets Derbyfavoritter.