Sunn: Intet endeligt endnu
I går kunne vi her på travservice.dk bringe nyheden om, at Danmark havde fået tildelt finalen i travsportens champion League, UET Trotting Masters i 2014. – Men intet er helt endeligt endnu, siger DTCs sportschef Flemming Sunn.
Det var med baggrund i en note i et nyhedsbrev fra det franske Centralforbund, at travservice.dk tog kontakt til Lundens formand, Peter B. Wilhelmsen for at høre mere om sagen.
Wilhelmsen var glad, men overrasket over at beslutningen allerede var taget.
Og det er den så heller ikke ifølge DTCs sportschef Flemming Sunn.
$1- Journalisten, der har lavet teksten til det franske nyhedsbrev, har overfortolket en udtalelse fra UET formanden Jean- Pierre Kratzer, siger Flemming Sunn.
$1- På et pressemøde i forbindelse med travsportens Verdenskongres var UET Trotting Masters et emne, og i den forbindelse nævnte Krazter at Danmark var inde i billedet som arrangør i 2014, siger Flemming Sunn.
$1- Vi er da også i dialog med Kratzer og UET, men der er mange ting, der skal falde på plads inden vi kan blive godkendt som arrangør.