09 feb2012
Strejken er slut i Italien
Der er nu kommet en løsning på den italienske hestesports problemer, og det ventes, at der køres løb igen allerede på lørdag.
Efter 40 dages strejke bliver der atter hestevæddeløb i Italien.
Sporten har accepteret et oplæg fra Landbrugsministeriet, hvorefter præmieniveauet nedsættes med 20% mod de 40%, der var varslet.
Samtidig nedsættes der et udvalg, der skal lave et oplæg til en ny og mere effektiv organisering af trav og galopsporten i Italien.
Dette udvalg skal have sit arbejde færdigt senest den 31. marts 2012.