Stor weekend i Hamburg
Tysk travsport er efter nogle magre år atter på vej fremad – og i de kommende dage er Bahrenfeld-banen i Hamburg centrum for en række spændende aktiviteter med flere internationale storløb samt en åringsauktion.
Kulminationen på nogle spændende trav-dage i Hamburg sker søndag eftermiddag, hvor Grosser Preis von Deutschland afvikles – et internationalt løb for 4-årige travere med en samlet præmiesum på 172.500 Euro. (vi bragte startlisten i går)
Desuden er der løb såvel torsdag og fredag og over de i alt tre dage køres der om 460.900 Euro – eller cirka 3.5 millioner kroner i væddeløbspræmie
Lørdag eftermiddag er der åringsauktion over53 plage, og også auktionen har et internationalt tilsnit, idet er der heste fra Tyskland, Danmark, Sverige, Italien m.fl. der kommer under hammeren.
Udformingen af selve kataloget er det mest elegante, jeg nogensinde har set og præsentationen af de enkelte åringer strækker sig over hele to sider.
Ved hver hest er der også angivet en stregkode, som man kan scanne med sin smartphone, hvorefter man bl.a. får adgang til en video af den pågældende hest.
Det virker særdeles professionelt.
Jürgen Hanke, der som bekendt er en god ven af dansk travsport, har ikke færre end seks heste på auktionen – fire af dem er danskregistreret – tre efter Classic Grand Cru og en enkelt efter Conway Hall – se auktionssiden på den – klik her. (og den er så der ingen video på). De to andre er efter Andover Hall og Flirtin Man og er svenskregistreret.
Hele kataloget kan downloades på dette link – klik her