Stor trænerkonkurrence på Billund Trav
Scandi Credit A/S præsenterer stor trænerkonkurrence på Billund Trav.
I samarbejde med Scandi Credit præsenterer Billund Trav en stor trænerkonkurrence, som vi håber, vil være med til at sætte endnu mere fokus på vore løb i perioden 1. april og frem til 30. juni i år.
Alle professionelle trænere, som melder heste, der optages på startlisten til løbene i Billund, får tildelt 2 point pr. løbsdag.
Hver træner skal udpege sin bedste chance på dagen. Vinder hesten, gives 4 point, bliver den nr. 2, gives 2 point, og slutter den som nr. 3 gives 1 point.
Du kan se træneres ”valg af hest” på www.billundtrav.dk
Den træner, som har opnået flest point ved udgangen af juni måned belønnes med 5.000 kr. Der vil være vingaver til nummer to og tre i konkurrencen.