Stor interesse for Netværk i Lunden
Her til morgen var der premiere på et helt nyt koncept i dansk travsport – “Netværk i Lunden” – hvor virksomheder kan mødes med både nuværende og nye potentielle samarbejdspartnere.
– Vi havde besøg af repræsentanter fra i alt 15 virksomheder, hvoraf flere ikke har nogen tilknytning til travsporten i forvejen. Seks har allerede meldt sig ind i gruppen og købt et års medlemsskab. Der var desuden flere andre, som gerne vil være med, men ikke kunne komme i dag, så det er bestemt meget positivt, siger salgs- og eventchef Nicolai Kaas.
– i sportsklubber er det et krav at man også er sponsor for at blive medlem af erhvervsnetværket, men det er det ikke på Lunden; det er noget vi skal være dygtige til at sælge efterfølgende. Konceptet skal selvfølgelig finpudses henad vejen, men jeg synes vi har fået en god start.
Læs om “Netværk i Lunden”: KLIK HER
Nikolai Kaas oplyser desuden, at der i næste uge er premiere på et nyt radiospot i den nordsjællandske radiokanal Radio Nord (98,6 MHz) hvis målgruppe er “voksne i alderen 25+”.
Man må sige at der sker mange spændende ting og sager på Nordens ældste væddeløbsbane.