Fjerde på stribe til Papaya D?
Derbymåneden indledes på Skive Trav, hvor Anders Pedersen “lufter” sin Hoppe Derby-kandidat Papaya D, der i V5-finalen jagter sin fjerde sejr på stribe!
12 4-årige hopper dyster i aftenens V5-finale om en førstepræmie på 12.500 kroner, og Papaya D – der ejes og trænes af Aalborg-amatøren Verner Pedersen – skal forvente kvalificeret modstand fra andre fine heste som bl.a. Precious Spring og Pippi Skovsende.
Førstnævnte vurderes af Morten Friis som en vinderchance:
– Precious Spring er godt gående og har udviklet sig en del på det seneste. Hun er en stor hest, men kommer hun godt fra start, ser jeg hende som en vinderchance, udtaler Skive-træneren på Skive Travs website, der som altid har indsamlet masser af kommentarer til de startende heste.
KLIK HER for at downloade programmet.